---
title: "Ny på Lyngholmskolen"
description: "Skal dit barn begynde i 0. klasse?"
date: "2026-09-17"
created: "2023-09-22"
---

[Hjem](https://lyngholmskolen.furesoe.dk/)

                    [Vores skole](https://lyngholmskolen.furesoe.dk/vores-skole)

                [Ny på Lyngholmskolen](https://lyngholmskolen.furesoe.dk/vores-skole/ny-paa-lyngholmskolen)

# Ny på Lyngholmskolen

Lyngholmskolen er en veletableret og attraktiv folkeskole i Farum med omkring 500 elever og 90 medarbejdere. Her møder du en skole med stærke fællesskaber, høj faglighed og fokus på, at alle børn trives og udvikler sig.

## Lyngholmskolen

###

                                    Hvem vi er

#### Fysisk ligner skolen en lille by

Skolen er indrettet som en lille by med hyggelige træbeklædte huse, **** **gode lege- og læringsmiljøer**, idrætsfaciliteter og et fælles torv, hvor vi mødes i hverdagen og til skolens mange traditioner.

#### Et godt sted at være er et godt sted at lære

På Lyngholmskolen tror vi på, at **trivsel og læring hænger tæt sammen**. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en tryg og inspirerende skolegang, hvor nysgerrighed, kreativitet og faglig udvikling går hånd i hånd.

#### Her ruller fagligheden og kreativiteten i blodet

Vi taler til alle sanser. Vi bringer **hjerner i sving og hjerter i spil**.
Vi sætter strøm til hverdagen, hælder virkeligheden på glas, lytter til vinden, smager på fremtiden og udruger idéer med et mål og en mening.

#### Vi har ambitioner for alle - både fagligt og socialt

Vi vil have **glade, motiverede børn og unge**, som står på tæer, fordi de kan og vil. Vi vil have **trygge forældre**, der bliver set, hørt og forstået, og som føler sig inddraget i børnenes læring og skolens liv. Og vi vil have dygtige, modige medarbejdere, som smitter eleverne og hinanden med faglighed og indlevelse.

###

                                    En tryg skolestart for dig og dit barn

Overgangen fra børnehave til skole kan føles som en stor forandring for både børn og forældre. Der er mange nye ansigter, omgivelser og rutiner, man skal lære at kende.

På Lyngholmskolen ønsker vi at give både børn og forældre en tryg skolestart, og vi begynder forberedelserne allerede et år inden, dit barn har sin første skoledag.

Sådan sikrer vi den bedste skolestart for dit barn:

- **Vi besøger alle børnehaverne** i vores skoledistrikt, så børnene kan se, hvem vi er. Vi snakker lidt om, hvad en skole er, og hvad man laver hos os, og vi hører, hvad børnene selv tænker om at begynde i skole.
- **Børnehaverne besøger os**, så børnene kan se klasserummene, tjekke legepladserne ud og møde nogle af deres kommende lærere og skolekammerater.
- **Vi inviterer til informationsmøde for forældre**, når det er tid til at melde sit barn ind. Vi kalder det skoleindskrivning. Mødet holdes om efteråret og er kun for voksne. Her kan du møde lærere og pædagoger fra indskolingen, og vi fortæller om livet og hverdagen på skolen, og vi fortæller om vores arbejde med dit barns læring, trivsel og udvikling.
- **Vi bor side om side med fritidsordningen (FFO)**, og vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, overskuelig og alligevel afvekslende hverdag. En del af børnehavebørnene begynder i FFO i februar, og en anden del begynder i maj. Det giver både børn og voksne god tid til at besøge hinanden og lære hinanden at kende, inden den første skoledag midt i august.
- **Vi har overleveringsmøder** med pædagoger og ledere i børnehaverne, hvor vi taler om, hvordan vi kan hjælpe hvert enkelt barn med at få en tryg overgang til skolelivet.
- **Vores dør er altid åben** for børn og forældre, der ønsker en samtale eller gerne vil besøge skolen inden skolestart.

###

                                    Ambitioner for alle

#### **Vi har ambitioner for alle - både fagligt og socialt**

Vi har **ambitioner for alle børn**. Vi ønsker at udvikle glade, motiverede og livsduelige elever, som tør udfordre sig selv, lære nyt og være en del af fællesskabet og som står på tæer, fordi de kan og vil.

Vi vil have **trygge forældre**, der bliver set, hørt og forstået, og som føler sig inddraget i børnenes læring og skolens liv.

Og vi vil have **dygtige, modige medarbejdere**, som smitter eleverne og hinanden med faglighed og indlevelse.

###

                                    Guided Reading i MiniUniverset

**Sådan lærer dit barn at læse**

På Lyngholmskolen mødes de yngste elever hver dag i 30 minutter for at læse sammen med andre børn, der kan det samme, som de selv kan.

Metoden kaldes Guided Reading. Eleverne læser i små grupper med støtte fra en lærer eller pædagog, der guider dem gennem læsning og samtaler om bogens handling. Undervejs træner eleverne nogle enkle, effektive teknikker, der hjælper dem med at lære nye ord, at bygge små sætninger og til sidst at læse og forstå hele tekster.

###

                                    Sådan melder du dit barn ind i 0. klasse

#### Skolestart 2027

Er dit barn født i 2021 eller tidligere, er det snart tid til indskrivning i 0. klasse med start til august 2027.

Selve indskrivningen i Furesø Kommune foregår digitalt via borger.dk i en periode fra midt oktober og tre uger frem.

[Læs mere om indskrivning, skoledistrikter og udskudt skolestart på Furesø Kommunes hjemmeside.](https://lyngholmskolen.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0de14e33-cd75-486d-8d2a-5b6437653395 "Læs mere om indskrivning, skoledistrikter og udskudt skolestart på Furesø Kommunes hjemmeside.")

[Få generel information om skolestart og skolevalg på borger.dk](https://www.borger.dk/skole-og-uddannelse/Folkeskolen-privatskoler-efterskoler/Skolestart "borger.dk åbnes i nyt vindue").

Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen og er i fuld gang med forberedelserne.

                            [MiniUniverset - Lyngholmskolen](https://lyngholmskolen.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/ecb992c1-5646-4166-b840-564e6c7f0956)
