Vi har fokus på det hele menneske

På skolen taler vi om det trekantet barn, som ligger i fin tråd med vores fælles læringssyn. Alle har brug for kompetencer inden for det personlige, sociale og faglige område for at kunne være deltagende i forskellige fællesskaber. Vi har derfor fokus på den enkelte elevs progression og giver mulighed for læring både i den personlige, sociale og i den faglige læringszone. Her tager vi udgangspunkt i et ressourcesyn, der understøttes af et kendskab til børnenes udvikling og læringsstrategier. 

 

Undervisningsdifferentiering understøttes i holddeling 

Vi tilbyder eleverne undervisning på hold, der er sammensat på tværs af klasserne på en årgang, da det giver os mulighed for at tilrettelægge differentierede læringsforløb, så eleverne kan blive så dygtige, som de kan. Holddelingen kan organiseres med udgangspunkt i elevgruppens faglige niveau, men vi har også erfaringer med at holddele ud fra motivation, køn, læringsstrategier m.m. Vores erfaringer er, at eleverne i høj grad profiterer af denne form for undervisning, hvor vi også kan differentiere ift. elevgruppens størrelse. Da vi har fokus på at hæve vores faglige resultater, særligt i dansk og matematik, har vi prioriteret, at hver årgang har en ekstra dansk- og matematiklærer. Denne prioritering giver mulighed for, at vi kan lave mindre hold for de elever, der har brug for en tæt voksenkontakt og større hold for de elever, der har veludviklede læringsstrategier, som kan arbejde mere selvstændigt i timerne, og hvor tempoet, abstraktionsniveauet eller kravet til produktet kan være højere.  
Holddeling på tværs af fagene stiller krav til et tæt samarbejde mellem faglærerne på årgangen. Dette faglige fællesskab er også med til at udvikle faglærernes kompetencer og give mulighed for sparring med andre fagprofessionelle i det daglige. 

Lyngholmskolen31
Børn der står og arbejder
Del: